Kunst og kunsthåndværk



Lad hænderne forme og tryl med papir, farver, ler, sølv, glas, bronze og uld.
Vores værksteder er fyldte med let håndterlige redskaber og avanceret udstyr så du, som kunsthåndværker, kan fremstille dine egne ting.

Maset med selv at lave unikke ting, i stedet for at købe massepro-ducerede industrivarer i butikkerne, er en særlig glæde og tilfreds-stillelse for et kreativt menneske.

Om du vil lave kunst eller daglige brugsting, er op til dig selv. Du får en god fornemmelse for råmaterialer, form og farver. Vi går på kunstud-stillinger og lærer af andre kunstnere. Søger inspiration. Henter idéer. Du skaber.

I de kreative fag vil der være udgifter til materialer. Udgiften svinger efter hvor flittig du er, og hvilket fag det drejer sig om, men vil ofte ligge på mellem 100-500 kr. pr. fag.

Her ser du en oversigt over fagene indenfor dette fagområde, samt uddybende tekster til indholdet :

SØLVVÆRKSTED
v/ Birgit Burchhardt
Du lærer at formgive og derefter fremstille dine egne smykker : finger- og øreringe, armbånd osv.
Sølvet kan kombineres med slebne natursten, som du også lærer at bearbejde.


OVNFORMET GLAS
v/ Nina Le Fevre
Holdet skal farvedekorere og forme glas i ovn. Farvet glas smeltes sammen i helheder (flusing) og formes (slumping). Resultaterne bliver personligt udformede brugsting, feks. mindre fade og skåle eller fyrfadsstager, samt pynteting i glas.



BILLEDVÆRKSTED
v/ Nina Le Fevre
"At tegne er at se" - at opdage verden på ny. Iagttagelsestegning, fri tegning, fantasi og virkelighed. Vi afprøver forskellige materialer og tegningstyper, arbejder evt. også med grafiske udtryksformer.
I akvarellen får tegningen farven med, bliver til et selvstændigt udtryksmiddel. Farvelære og billedkomposition indgår i undervisningen. Også andre billedformer på papir efter ønske.
Tegning efter model er en grundlæggende disciplin for alle billedmagere - uanset personlig stil. Sans for det væsentligste og udeladelse af ligegyldige detaljer afprøves. Deltagerne sidder på skift model for hinanden.

TEGNING
v/Nina le Fevre
Med blyant, kul, kridt og tusch laver vi både traditionelle og mere eksperimenterende tegneøvelser.
Faget introducerer forskellige tegnemetoder og teknikker – bl.a. med udgangspunkt i modeltegning med korte skitser og længerevarende iagttagelsesøvelser(I skiftes til at sidde model for hinanden). Vi kommer fx til at arbejde med tone og skraveringsteknikker, lys og skygge, variationer i stregen, samt proportioner af kroppen.



FOTO
v/ Flemming Sønderup
Grundlæggende fototeknik og mørkekammerarbejde. Fra fremkaldelse over forstøring til beskæring. Desuden vil vi arbejde med billedserier, modeller, opstillingsbilleder, trick-billeder, bruntoning, fugle- og frøperspektiv, og portrætfotografering i atelieret , eget fotografiapparat medbringes.

KERAMIK
v/ Nina Le Fevre
Holdet arbejder med ler og stentøj. Indlæring af forskellige teknikker, såsom plade-, pølse- og drejeteknik. Mulighed for begitnings- og glasdekorationer. Fremstilling af såvel brugsting som fri keramisk skulptur.



RAKU
v/ Nina Le Fevre
Nogle århundredgamle måder at udforme og brænde lerarbejde på afprøves. Tingene brændes i mile, men der er også mulighed for ovnbrænding og de almindelige teknikker. Endvidere prøves den gamle japanske glasurbrændingsteknik raku.



FILTNING
v) Nina Le Fevre
Den hurtigste måde at lave et stykke stof er at filte. Man kan lave stof til beklædning, hatte, hjemmesko og tasker.

DESIGN– fra idé til produkt

v) Nina Le Fevre

Designfaget er en kombination af teori, analyse og praksis.

Du introduceres til designhistorien, og vi gennemgår designprocessen fra idéen til det færdige produkt – fra vugge til grav.

Vi analyserer udvalgte designobjekter, og diskuterer objekternes egenskaber, potentialer og livscyklus.

Ligeledes arbejder vi med små praktiske opgaver og kreative idéer.

KUNSTFILM
v/Nina le Fevre
I faget kunstfilm fokuserer vi på nogle af kunsthistoriens store ikoner. Vi ser film, som på den ene eller anden vis repræsenterer kunstens verden – og vi ser på, om kunsten kan formidles gennem film? Det kræver ingen forudsætninger at være med.

KUNSTHISTORIE
v/Nina le Fevre
Her er muligheden for at få en større viden om og forståelse af kunstens historie. Vi forsøger at få overblik over området ved at trække store linier op, og samtidigt dykker vi ned i interessante perioder og ser på spændende værker og kunstnere.
Ligeledes kommer vi ind på, hvorledes kunstnerne forholder sig til traditionen og den tid de lever i.