
Uldum Højskole er en bred almen højskole med et
af landets mest omfattende fagudbud og undervisningsfaciliteter.
Indenfor det brede og alsidige udbud af fag sammensætter
du selv frit dit skema.

Vi tror på, at man skal holde af det, man vil forstå,
og at vi alle er forskellige og lærer på forskellig
måde. Det er vores pædagogiske grundholdning, at den
enkeltes personlighed og kompetencer vokser ud af alsidighed og
lærelyst. Vejen til viden, erfaring, personlig og faglig
kompetence udfoldes både gennem de kropslige, musiske, kreative,
sproglige og intellektuelle udtryksformer.
Du kan frit vælge fag indenfor vore seks bærende
og ligeværdige fagområder - klik på faggruppen for at læse mere:
Eksistens og
bevidsthed med fag som filosofi, psykologi, pædagogik,
etnografi, religion, litteratur og skriveværksted, forfatter, drømmetydning
m.m.
Natur og samfund
med fag som politik og samfund, international politik, aktuel debat, naturoplevelser, zoologi m.m.
Musik, teater og dans
med fag som kor og sammenspil, begynderband, rytmisk sammenspil,
turnéband, lydstudie, musikledelse, musikhistorie, drama
og teater, cabaret, børneteater, teatersport, dans m.m.
Kunst og kunsthåndværk
med fag som maleri, tegning, keramik, raku, sølvværksted, design, ovnformet glas, filtning, foto m.m.
Krop og bevægelse
med fag som svømning, friluftsliv, beachvolley, boldspil/holdspil, leg
og bevægelse, idræt på tværs, slagspil, krop og kultur, førstehjælp,
idrætsleder, selvforsvar m.m.
Sprog og medier med fag som
filmkundskab, IT, dansk for udlændinge, dansk for ordblinde,
studievejledning m.m.
Hovedparten af ovennævnte fag - i alt omkring 60 fag - udbydes
både i efterårs- og forårsperioden, og alle
vore fag udbydes indenfor en 20 ugers periode, således at
de få mindre fag, der kun udbydes én gang i skoleåret,
typisk placeres i perioden januar-februar, hvor gamle elever slutter
og nye begynder.

|