Nyheder forår 2009


20/6

Så blev det tid til meget vemodig afsked med et helt fantastisk forårshold! En meget smuk afslutningsaften med masser af gode indslag og fest til den lyse morgen. Tak for dejlige måneder - held og lykke derude - og vi glæder os til at se jer igen.

18/6

I går aftes var det tid til den store festival/markeds-/gøgler-/musikaften. Grill, boder, konkurrencer, sang, dans, musik, stomp, natmad og højt humør!

15/6

Vi sluttede en fantastisk weekend med en lille, fin eksklusiv koncert med Karen Kous. I dag tager vi fat på den sidste, på en gang hektiske og vemodige uge.

14/6

Lørdag aften - galla! Pigerne i fine kjoler og flotte drenge i nystrøgede skjorter. Lækker mad, lancier og fest til den lyse morgen.

13/6

Fredag aften havde de elever der skal rejse til Tanzania, arrangeret en auktion til fordel for det arbejde de skal ned og lave på en handicapskole. Vi samlede godt 14.000 kr. ind - flot!

6/6

Grundlovsdag og elevernes familie og venner kom på besøg fra nær og fjern. En rigtig fin dag med sang, sol, leg, bål, guitar, svømmehal, turneband, udstilling, kor, kaffe, kringle og tale ved fødevareminister Eva Kjer Hansen.

4/6

Fællesfag i dag: Storvolley-turnering i højt humør og med mere eller mindre specielle udklædninger.

.. fik vi sagt at lærerne vandt ...?

4/6

Et af fagene i de sidste to måneder er madlavning. Om torsdagen myldrer det med elever i køkkenet og de laver super lækker mad til resten af skolen. I dag indisk mad ... mmm...

3/6

Morgensamlingen i dag var "indvielse" af en ny flagstang i Uldums flagalle! Med sang og borgmestertale og det hele!

 

3/6

Der har været fuld fart på siden vi kom hjem fra Norge.

I går havde vi vælgermøde i forbindelse med EU-parlamentsvalget og i dag var alle eleverne afsted for at brevstemme!

23/5

Vi er hjemme på skolen igen efter en fantastisk fin tur til Norge. Masser af aktiviteter - ridning, vandreture, cykling, rafting, bobslæde, kano ..., masser af hygge i hytterne og super elever - så blir' det ikke bedre!

14/5

Koret viste i går en lille musikforestilling - lavet på rekordtid - flot!!

12/5

Der er fuld fart på i disse uger. I aften er der foredrag med journalist Jeppe Søe, i morgen viser koret musikforestillingen "Hvor er tiden der ta'r os", torsdag aften spiller turnebandet på Uldums lokale værtshus ... (!).

Lørdag morgen drager vi allesammen til Norge - og vi glæder os!

10/5

Vi har lige haft et helt fantastisk elevmøde i strålende vejr! Masser af "gamle" glade elever, fest, fodbold, beachvolley, fadøl, sol, teltlejr, cafe, sange ... tak til alle for en super weekend - og vi glæder os allerede til næste år!!


26/4

Dejlig weekend med bryllupsrollespil og kikkertfodbold i høj sol

22/4

Der sker (som altid!) en masse på skolen lige nu. Foredrag om U2, pædagogikhold i vestjylland for at overtage undervisningen på en friskole, idrætsholdet i Horsens for at spille squash, keramikholdet laver rakubrænding, turnebandet drager snart afsted, kor indspiller Cd, Norgesturen planlægges ...

19/4

Weekend - besøg af landmænd i cafeen (!), forår, leg og spil på plænen. Grill i gården, band i cafeen, bål, svømning ....

15/4

fik vi nye stole i vores foredragssal ... wauv! Smukke stole med birkeryg og læder - og man sidder fantastisk! Vi indviede dem med endnu en super god elevmorgensamling. Maria fortalte om sin spændende rejse i Mongoliet og Rusland

8/4

Dagene op til påske har været temadage med titlen "Plads til begejstring"! Masser af aktivitet - foredrag, debat, biograftur (Slumdog millonaire), sang, linedance (!), udflugt, vandretur og et brag af en flot fest tirsdag aften. Vi sluttede med hyggelig brunch inden en velfortjent påskeferie!

5/4

Det er forår! I denne weekend har vi haft "landmandstema" (!) og i går var eleverne bla. på bondegårdsbesøg ....

Fredag eftermiddag var det umuligt at holde eleverne indendøre - så koret gik ned foran Brugsen og sang i solen!!!

3/4

I denne uge har vi haft masser af musikarrangementer - super koncert med musikkonservatoriets bigband, besøg af 100 elever fra Randers Statsskole og deres musik og fredag aften liveindspilning med Michael Hamilton ...

30/3

Koret sang flot til morgensamling og senere på dagen gik turen til det lokale plejehjem, hvor vi sang foråret ind!

29/3

Lørdag - menneskeludo i gymnastiksalen! Om aftenen to timers afrikansk dans og tromme for fuld drøn - med gæstelærer! Bagefter hygge i cafeen.

28/3

Fredag aften i cafeen: Åben scene. Masser af sjove, smukke, skøre og flotte indslag.

26/3

Et af fagene i marts måned er teater. I dag viste holdet brudstykker af forskellige absurde teaterstykker. Det var fantastisk flot med store skuespilpræstationer og et opmærksomt og begejstret publikum.

Se mere om vores teaterfag her.

24/3

Om tirsdagen har vi det samme fag hele dagen. I denne periode er det Musikledelse, Naturoplevelser, Psykologi og Keramik. I dag er der blevet knoklet med at sætte redekasse op til en slørugle (!), snakket om psykologiens mysterier, drejet og formet i ler og spillet, sunget og danset. Musikledelse havde besøg af Uldum Børnehave!!

20/3

Endnu en uge er fløjet afsted - forår, fag, lagkageløb, sang, morgensamling, husmøde, foredrag, fællesfag, dans, mad, kage, ridning, film, bold, udvalg, beskeder, cafe, svømning .... man kan blive helt forpustet ...

16/3

Dejlig weekend - cafe, svømning, højskolesange, salsa, latinfest, gåtur rundt om kæret, kakao, film ... og så er vi klar til en ny uge.

12/3

I løbet af en times tid lykkedes det i eftermiddagens fællesfag, at banke et flot grandprix sammen. Syv grupper, syv sange, syv shows der fik x-faktor og popstars til at blegne!!

12/3

Der er fuld fart på forårsholdet - nyhedsredaktionen har svært ved at følge med! Fagene kører, alle udvalgene er etableret, der er rekordmange spændende interessegrupper, kantprøvefolkene til svømmehallen uddannes, der spilles guitar og saxofon i alle kroge, spændende foredrag om evolution, tur til litteraturfestival i Århus og mange fine morgensamlinger - idag var det vores tre elever fra Bulgarien der fortalte!

3/3

Forårsskolen er skudt i gang ... og det bliver godt!

73 glade, imødekommende og entusiastiske elever fylder allerede hver en krog på skolen og stemningen er super god. Vi glæder os til de næste fire måneder.

28/2

De sidste par dage har stået i afslutningens og afskedens tegn. Vinterskolen synger på sidste vers - optræden af band og dansehold, hovedrengøring, afslutningsfest, festmiddag, taler, sange, cafe og vemodig afsked ... søndag er vi klar til at modtage nye elever og klar til fire måneders foråsskole!!

26/2

Fællesfag idag: Stor volleyturnering mellem de forskellige gange og lærerne ... som (selvfølgelig!) vandt ... vi er klar til revance en anden dag!

26/2

Så har vi haft endnu et par fantastiske morgensamlinger. I går var det vores pedelmedhjælper - Christina - der fortalte om sine oplevelser på skoleskibet Danmark og i dag var det Rasmus (elev) der fortalte om Queen .... spændende! (Billedet af Rasmus er fra teaterugen!!)

24/2

I gaf aftes var næsten alle elever på besøg på Silkeborg Højskole, som vi havde udfordret i volley. En fin, fin aften med drabelige kampe og et entusiastisk heppekor!

23/2

I dag sang koret flot til morgensamling og senere på dagen optog vi CD i vores lydstudie.

22/2

Lørdag aften ... og nat - stor fastelavnsfest med meget kreative og fantasifulde udklædninger ...!

19/2

Der arbejdes i alle værksteder - både i timerne og om eftermiddagen og aftenen ...!

14/2

Vi har besøg af en del af eleverne fra efterårsholdet i denne weekend! Rigtig hyggeligt og dejligt - og der bliver hygget og festet med de nuværende elever ... og gået tur i det fantastiske vejr!

10/2

I går holdt Kristina - vores elev fra USA - en meget spændende, entusiastisk og oplysende morgensamling om sit arbejde på dansk-sprog-sommerlejre i sit hjemland. Og morgensamlingen blev (selvfølgelig!) holdt på flydende dansk!

8/2

Hele sidste uge har været temauge - teateruge - "Elvis Presley "! Der er blevet knoklet, øvet, sunget, danset, syet, malet, spillet, filmet, skrevet.... og alt gik op i en højere enhed med tre flotte forestillinger for fulde huse. En flot musical lavet af eleverne selv, med udgangspunkt i Elvis' liv - og en masse fede Elvis-sange.

Se mere om vores temauger her.

28/1

Så nærmer vi os ... teaterugen er på vej! På mandag går det løs og så skal der skal knokles med sang, musik, dans, skuespil, lyd, lys, kostumer, pr, scenografi og meget mere. Vi glæder os!

22/1

Fællesfaget torsdag eftermiddag er mange ting - foredrag, debat, koncerter, ture ... og i dag et helt specielt projekt kaldet "Fra stilhed til larm til stilhed". Det foregår i svømmehallen og inkluderer bla. bevægelse, musik, svømning og maleri!

19/1

Lørdag aften - Bad taste-party i cafeen ... og det var grimt!

16/1

Hver fredag har eleverne morgensamling - delt i grupper. I dag var det en meget dramatisk udgave af Den lille Rødhætte ...!

14/1

Der arbejdes på højtryk i alle værksteder - billedværksted, foto, filtning, sølv, keramik ... læs mere om alle vores kreative fag her.

13/1

Idag holdt Ewa - nuværende elev - en rigtig spændende og oplysende morgensamling om Israel/Palæstina-konflikten.

12/1

Søndag. Ovenpå en flot nytårsfest var der gåtur rundt om Uldum kær. 7 km i koldt og flot vejr. Halvvejs blev der serveret varm kakao og boller! Vel tilbage på skolen var der svømning, aftensmad, film og hygge i pejsestuen.

11/1

Lørdag - eftermiddagen blev brugt til forberedelse af en storslået nytårsfest. Der blev lavet hatte og masker og pyntet i cafeen ... med bordbomber og det hele! Godt nytår en gang til!!

 

9/1

Vi er i fuld gang. Skolen summer af liv i alle kroge. Fagene er igang, interessegrupperne er etableret, udvalg holder møder, eleverne har haft den første morgensamling og nu glæder vi os til den første weekend med fint program.

8/1

Skolen har fødselsdag og fylder 160 år!! Godt gået og "still going strong"! Dagen blev fejret med masser af sang, lagkage og gæster - hyggelig dag!



5/1
Så er vi i gang igen! 68 glade, forventningsfulde og entusiastiske elever har indtaget skolen på allerbedste vis. Vi er allerede i fuld gang med intro, cafe, valg af fag, svømmehal, møder, morgensamling, pejsestuehygge og ... Vi glæder os til spændende måneder forude.

GODT NYTÅR!