Nyheder efterår 2009


21/12

I strålende sol vemodig afsked med et strålende efterårshold. Tak for fire fantastiske måneder - det var en stor fornøjelse at lave højskole med jer! Og heldigvis på gensyn til mange efter jul.

Glædelig jul og godt nytår til alle!

17/12

Drabelige kampe og lege i fællesfag i dag. Til sidst volleykamp mellem eleverne og lærerne, som lærerne (selvfølgelig!) vandt!

16/12

Super talentaften i går. Den glade vinder var en vandflaskespillende elev, som til dommernes og publikums taktfaste klapsalver spillede smukke julesange! Sneen og julen har indtaget højskolen og de sidste hektiske dage er i gang.

 

12/12

Lidt billeder fra en helt fantastisk fin familie-åbent-hus-dag med mange, mange gæster. Kor, band, udstillinger, teater, gløg, æbleskiver ... super flot dag! Og i aften er der nytårsfest ... der er gang i de elever!

11/12

I dag var koret i Horsens for at synge julen ind på gågaden!

I aften er der stor Tanzania-auktion i cafeen, hvor der samles ind til Etnisk Fond. Pengene administreres af de elever der skal til Tanzania efter jul.

Og så arbejdes der i øvrigt på højtryk for at blive klar til den store familiedag i morgen.

8/12

Vi er inde i de absolut sidste og meget travle uger inden jul! Der arbejdes på højtryk i alle kroge. I weekenden kæmpeflot Uldum-festival. Og så er der spændende elevmorgensamlinger, herreloge (!). livejulekalender hver dag, besøg fra anden højskole med teaterforestilling, hold afsted på tur til Odense, kor der skal til Horsens og synge julen ind, teaterhold der øver, band der gør klar, skåle der brændes ... og på lørdag stor familie-åbent-hus-dag!

30/11

Musik til morgensamlingen! Jazz og blues-holdet spillede flot og godt!

26/11

I det lille fællesfag idag var alle elever (bortset fra alle dem med influenza!) oppe i musikhuset for at indspille yndlingssange fra Højskolesangbogen - det var smukt!

27/11

Hver torsdag er der liv og glade dage i køkkenet, når faget Madlavning laver super lækker mad til hele skolen.

25/11

I dag havde Musikledelse (et af fagene i november/december) besøg af søde børn fra Uldum Børnehave, som vi lavede sanglege, sange, rytmelege og andet sjov med!

17/11

Vi har temauge under hovedoverskriften "Medborgerskab og klimaforandringer". Der er fuld fart på - spændende foredrag, workshops, film, battle, koncerter, udflugter, debat, teaterforestilling, rollespil ...

9/11

I weekenden havde vi besøg af en del tidligere elever - vores ambassadørkorps. De arbejdede med PR, logo osv. Der blev også tid til kor, svømning, jazzkoncert og masser af hygge og fest med de nuværende elever!

6/11

Endnu en uge er fløjet afsted. Fag, foredrag, møder, interessegrupper, cafe, herreklub, svømning, morgensamlinger, fællesfag, lækker mad, film, debat, hygge, guitar, slud ... man kan bliver helt forpustet!

2/11

Fantastisk halloween-weekend! Morderleg, græskarudskæring, spøgelseshus, gys, flotte udklædninger, fest, gåtur, kakao, gyserfilm .... uuhh ...

31/10

Fredag aften i cafeen - J-dag, dans om juletræet, julesange, pakkeleg og højt humør!

29/10

Der arbejdes på højtryk i alle værksteder - her keramik. Se mere om alle vores værkstedsfag her.

28/10

I dag holdt Line (nuværende elev) en rigtig spændende morgensamling om Dansk Flygtningehjælp, deres arbejde og om den store landsindsamling næste søndag. Line er koordinator for indsamlingen i hele vores kommune(!) og en del af eleverne skal med ud og samle ind.

26/10

Velkommen til endnu en flok elever - nu er vi 74! I dag er der valgt fag for de sidste to måneder inden jul. Og der bliver fuld fart på med temauge, fester, fag, udvalg, koncerter, foredrag, interessegrupper, jul og alt muligt andet. Vi glæder os til den kommende tid med et super elevhold.

24/10

Pop/rock-holdet har liget givet to forrygende, flotte, fede koncerter (i imponerende kostumer!). Forleden på det lokale værtshus og i går i cafeen!

22/10

Fællesfaget i dag var "store-fremvisnings-dag". Billedværksted, børneteater, lydstudiehold og zoologi gav flotte, skægge, smukke, mærkelige og fantastiske eksempler på hvad de har arbejdet med den sidste måneds tid.

21/10

Korholdet har travlt i denne uge. Forleden optrådte de på det lokale plejehjem, i dag til morgensamling på højskolen og på fredag indspiller vi CD. Og for ..... de synger godt!

 

13/10

Mange nye spændende interessegrupper -  bla. spansk, herreklub (!), italiensk, skak og dans!

9/10

Masser af grin til morgensamlingen idag, da en gruppe af elever fortalte om ... latter!

8/10

I dag havde faget Lydstudie besøg af den amerikanske sanger og sangskriver Brett Perkins. Se mere om lydstudiefaget og vores andre musikfag her.

7/10

Onsdag eftermiddag er frieftermiddag. Det betyder nu ikke, at eleverne ligger på den lade side! En del går i hallen og spiller bold, andre er nede på den lokale rideskole og ride en tur, atter andre tager på shopping og hygge i Vejle og der er nok også en enkelt der tager en lur!

6/10

Nyhedsredaktionen har haft computerproblemer, men nu er vi tilbage! Der er fuld fart på i disse uger. Først og fremmest har vi taget i mod endnu flere søde elever, som er faldet rigtig godt til. Der er masser af aktiviteter - fag, interessegrupper, bowlingtur, flotte fester, rigtig fine elevmorgensamlinger, udstillinger og alt muligt andet. I aften ser vi frem til en spændende koncert med nogle hollandske instrumentmagere ...

21/9

Vi er hjemme på skolen igen efter en dejlig tur til Norge. Masser af aktiviteter - ridning, rafting, bobslæde, kano og fantastiske vandreture i det smukke efterårslandskab. Super tur med et super elevhold!

10/9

I fællesfaget i dag var det tid til "store-æble-plukke-samle-dag"!

I højskolens store park samlede vi tonsvis af æbler, som køres til mosteri ... og bliver til lækker æblemost!

9/9

Vi har travlt - fag, møder, morgensamlinger, koncert, svømning, interessegrupper ... og den sidste planlægning af turen til Norge på lørdag tidlig morgen.

5/9

Masser af hygge, leg og fest i cafeen fredag aften.

4/9

Et af mange fag i denne måned er kor - i går holdt de en rigtig flot minikoncert til morgensamlingen. I dag gør vi klar til en weekend med cafehygge, fodboldfest (!), svømning, gåtur, loppemarked, film ... og så er vi i øvrigt også i fuld gang med de sidste forberedelser til Norgesturen næste lørdag - det bliver super!

28/8

Alle fagene kører nu på højtryk. Udvalg er etableret og en masse interessegrupper er sat igang. Aktivivtetniveauet er højt og alle glæder sig til den første weekend med speeddating i cafeen og casinotema om lørdagen ...!

25/8

Så er vi igang med efterårsholdet og ... - det blir' godt!

60 forventningsfulde, spændte og entusiastiske elever har allerede taget skolen i besiddelse og stemningen er i top. De første par introdage er gået og idag er vi i fuld gang med fag, beachvolley, bålaften og en masse andet. Vi glæder os til de næste begivenhedsrige måneder!