Efterår 2008


21/12

Så blev det tiden til den store vemodige afsked. Fire intense og fantastiske måneder er fløjet afsted med et super efterårshold. Heldigvis er det på gensyn til mange af eleverne efter nytår og så glæder vi os til at tage imod rigtig mange nye elever den 4. januar.

Vi ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår!

18/12

Idrætsdag i hallen! Drabelige kampe i forskellige boldspil og masser af pusten, grin og gejst!

15/12

I dag havde pædagogikholdet besøg af 5.-6. klasse fra Uldum skole og stod for forskellig undervisning og aktiviteter ... og så var der middagsmad.

14/12

Så gjorde de det igen - eleverne! Arrangerede en forrygende flot weekend. Fredag spillede Hungry Heartz(!) (nogle af drengene) i cafeen. Lørdag en fantastisk gallafest - utrolig veltilrettelagt og vildt flot pyntet op - super fest!

12/12

I dag tog korholdet til Vejle for at synge julen ind i gågaden! Det var koldt ... og det var sjovt!

11/12

Hver dag klokken fem minutter i tolv ... en hæsblæsende, sjov, spændende, rørende og meget mærkelig julekalender lavet live af eleverne på skift! De er skøre de elever!

8/12

Vi er i fuld gang med en yderst tætpakket december. Masser af arrangementer - og travlhed fra morgen til sen aften. I lørdags havde vi stor familiedag - korkoncert, udstilling af mange fine ting og gløg, æbleskiver og højskolesange. Efter afsked med familien var der stor julefrokost med pakkelege og hvad der ellers hører til!! I dag går vi igang med næstsidste uge -  med bla. teatertur til Århus. Og så arbejdes der på højtryk med den store gallafest på lørdag!

28/11

Eleverne dette efterår er helt suveræne til at lave store, fantastiske arrangementer! I denne weekend er der venneweekend. Masser af gæster og stor fest i aften med liveband. Lørdag/søndag - workshops, kor, svømning, cafe, julehygge, koncert, æbleskiver og ... madholdet laver lækkerier til weekenden!

25/11

Et af fagene i nov.-dec. er Musikledelse. I dag var børnehaveklassen på besøg og højskoleeleverne stod for en masse sange, lege, danse, sjov og ballade!

Se mere om alle vores musikfag her.

21/11

Vi er hjemme igen efter en super tur til Strasbourg! Og vi nåede det hele - byrundtur, kanalrundfart, besøg hos vinbonde, gåtur i vinmarkerne, Europaparlamentet, ølsmagning ... og besøg på diverse cafeer!! Dejlig tur med dejlige elever!

15/11

Så er vi på vej til Strasbourg...! Fredag aften havde faget "Madlavning" lavet lækker fransk middag, så vi lige kunne øve os!

10/11

Vi er igang med de sidste forberedelser til den store tur til Strasbourg og glæder os til vi skal afsted tidlig søndag morgen ...!

   

3/11

Eleverne arrangerer på skift weekenderne og det gør de fantastisk! Denne gang stod weekenden i halloweens tegn ... græskar, fest, uhygge, gys ... og søndag var der banko (hvad det så end har med halloween at gøre!!)

1/11

Fredag havde medarbejderne arrangeret en hemmelig dag og aften. Først heldagstur til Århus og vel hjemme på skolen skulle der dates og derefter spises på den fineste restaurant i Spisesalen!! Bagefter spillede alle medarbejdere op til dans i et forrygende partyband!!

30/10

Endnu en kamp ... Idrætslederholdet stod for fællesfaget som var en gigantisk battle-kamp rundt på hele skolen!

29/10

Faget "Dansk kultur" var i Jelling og se de berømte runesten!

28/10

Drabelig strategokamp i buldrende mørke tirsdag aften ... her lægges startegi før kampen (og Kurt-forstander kigger med fra portrætbilledet ... hmm ...).

24/10

To af vores idrætshold har været nede og ride i denne uge ... på rideskolen som ligger tæt på højskolen.

22/10

"...vi lister os afsted på tå ..." - børneteaterholdet viser i disse dage en flot udgave af Folk og røvere i Kardemommeby. Der kommer børn (og voksne!) på besøg fra nær og fjern.

22/10

I går var billedværkstedsholdet afsted på tur til Horsens Kunstmuseum ... og fik inspiration til de næste værker.

20/10

Efter en forrygende weekend med liveband i cafeen, skattejagt og piratfest var det korets tur til at have morgensamling. Super flot morgenkoncert!

     

16/10

Louise (elev) holdt en spændende og tankevækkende morgensamling om angst.

I fællesfaget var alle oppe i musikhuset og synge. Vi indspillede yndlingssange fra højskolesangbogen!

15/10

Arrangementsudvalget står for hver anden tirsdag aften. I går var det hyggelig bowlingtur til Vejle.

13/10

Søndag - dejlig gårtur 7 km rundt om Uldum Kær ... med varm kakao og boller undervejs!

12/10

Lørdag - hygge i gangkøkken, svømning og fodboldfest om aftenen ...

11/10

Goth-fest i cafeen i går ... uhhh ...!!

10/10

Diana (nuværende elev) havde morgensamling og sang egne sange ... flot! Og der blev lyttet opmærksomt.

9/10

Mussa - en af vores nuværende elever - holdt en spændende morgensamling om danskhed, integration, indfødsret mv. Debatten fortsætter til fællesfaget i eftermiddag.

8/10

Til vores foredragsaften tirsdag havde vi besøg af en af vores elever fra forårsholdet - Karen. Hun holdt et fantastisk fint foredrag om depression.

7/10

Efter en super fin weekend med casinoaften og sportsturneringer er vi nu i gang med endnu en uge fyldt med ... morgensamlinger, fag, møder, foredrag, hygge, svømning, interessegrupper, god mad, tur til Århus, fællesfag, fest, sang ... man har travlt når man er på højskole!

1/10

Vi er igang med den helt store teknikudskiftning ...! Nye anlæg, storskærme, fladskærme og højtalere står rundt omkring - klar til opsætning ... når lærer-Jacob lige finder ud af hvilken ledning der skal i

hvor ... !

   

   

   

30/9

Så er der valgt fag for de næste 4 uger og alle er i fuld gang!

Denne gang kunne der vælges mellem 24 fag ... og det er nemmere sagt end gjort! Se mere om alle fag her.

27/9

Alle mulige TV-talent-X-factor-stjerne-programmer kan godt pakke sammen!! I går aftes lavede eleverne deres helt eget Talentshow 2008 i cafeen. Og sikke en aften - super stemning, fantastiske optrædener, kompetente dommere, eminent tilrettelæggelse ... det var en stor oplevelse!

25/9

Nyhedsredaktionen har simpelthen svært ved at nå at dække alle begivenheder i disse dage ...! Kor på plejehjem, dansehold der laver morgensamling, keramikhold der laver rakubrænding, friluftshold på overnatningstur, begynderband der giver koncert og friluftsholdet der arrangerer et super fællesfag ... fangerne på højskole!!

23/9

Der arbejdes på højtryk i mange værksteder - her billeder fra designfaget ...

19/9

Weekenden står for døren og der bliver gang i den! Fredag aften - jazzkoncert i forsamlingshuset og bagefter ned i cafeen. Lørdag olympiade og stor togafest! Søndag rundbold, svømning, film osv.

18/9

I fællesfaget tog vi lige en times æbleplukning i parken! Flere tons æbler køres i morgen på mosteri og veksles til friskpresset æblejuice!

18/9

I dag holdt koret en super flot morgensamling med en del af de numre vi har lært de første par uger.

Læs mere om alle vores musikfag her.

12/9

I går tog vi allesammen til København for at deltage i Højskoleforeningens sangevent i anledning af Sangens år. Vi sang det bedste vi har lært på Kgs. Nytorv og bagefter på Rådhuspladsen - og det var flot! Super hyggelig dag og dejligt at mange gamle elever og venner af højskolen også dukkede op.

9/9

Udover fagene er der masser af aktivitet om eftermiddagen og aftenerne. Eleverne står selv for det vi kalder interessegrupper - og går sammen om alle mulige spændende ting. Lige nu bla. - volley, japansk, løb, guitar, dansk, basket, poker, cykling, klatring, dans ...

8/9

Et vigtigt omdrejningspunkt i hverdagen er de mange udvalg. De er nu etableret, så der arbejdes på højtryk i arrangementsudvalg, cafeudvalg, madudvalg, fællesfond osv.

7/9

Super god første weekend! Fredag speed-dating i cafeen, lørdag forberedelse i de forskellige gangkøkkener til festen om aftenen. Søndag - svømning, pejsehygge, film og afslapning.

2/9

Så er vi igang med efterårsholdet og for ... søren - det blir' godt! En masse forventningsfulde, spændte og entusiastiske elever har allerede taget skolen i besiddelse og stemningen er i top. De første par introdage er gået og idag er vi i gang med fag, beachvolley, bålaften og en masse andet. Vi glæder os til de næste begivenhedsrige måneder!

31/8

Vi glæder os til at modtage 60 nye elever i dag og komme i gang med at lave højskole.

Der er allerede planlagt mange forskellige aktiviter, men det første store arrangement er, når hele højskolen skal til sangevent i København den 11. september.

Kom og syng med os, -Uldum skal lave fællessang på Kongens Nytorv kl. 17-18.