5/9
- 11/9 2010 (Fuldtegnet - men der er mulighed for at blive skrevet på en venteliste)
Hvis man er blevet efterlønner
inden for de seneste par år, har man sikkert trådt
sine dansesko flade først i tresserne, hvor en hvilken
som helst provinsby med respekt for sig selv skulle have en jazzklub.
Der kunne man komme en eller flere gange om måneden for
at hygge, danse, lytte, snakke eller spille jazzmusik fra dengang
hvor den gode melodi var i højsædet og rytmegruppen
skulle swinge.
Måske er der også en gammel kærlighed til at
spille et instrument. Et klaver der nu står mest for at
pynte i stuen. Et trommesæt eller en bas der fylder i pulterkammeret,
eller et hvilket som helst andet instrument, der er gemt væk
i klædeskabet eller kælderen.
Hvis det er sådan. Så er det tid til at få gjort
noget ved det nu!

Forudsætningerne: At man har
lyst til at spille og opleve.
Skal man nødvendigvis være efterlønner ? Nej
- ! vårharer er også velkomne. Her vil der være
mulighed for i en intens uge at beskæftige sig med jazzmusik
på mange forskellige planer.
Det primære er selvfølgelig at spille selv, på
et sammenspilshold der er gennemgående i hele kursusugen,
som vi naturligvis afslutter med en koncert for at vise hvor langt
vi er nået.
- Der vil være undervisning i at spille soloer, men ikke decideret undervisning i begynderinstrument.
- Der vil være rytmegruppe instruktion. Hvordan får
vi bandet til at swinge?
- Der vil være eftermiddagsforedrag om jazzmusik ved skolens
lærere og udefra kommende foredragsholdere.
- Der vil være studiegrupper hvor vi lytter til musik
og diskuterer hvad det er vi hører.
- Der vil blive vist videofilm fra koncerter med diverse jazzkunstnere.
- Der vil være aftenkoncerter med skolens lærere
evt. orkester og solister udefra, og der vil være jamsessions
på kryds og tværs mellem lærere og elever
evt. med skolens elever fra det lange ophold.
- Der vil være røverhistorier fra det virkelige
musikerliv.
- Der vil i det hele taget være mange gode grunde til
at komme til Jazzkursus på Uldum Højskole.
Kursusledere: Jacob Tybjerg, Finn Odderskov og Niels
Oudrup
Priser
3100 kr. Dobbeltværelse
3600 kr. Enkeltværelse med eget toilet og bad
3100 kr. Enkeltværelse i gl. fløj
2450 kr. Teltplads

|